Muslinger
Muslinger har levet på Jorden i mere end 500 millioner år. De opstod midt i Kambrium, omkring 300 millioner år før dinosaurerne. De havde deres storhedstid i Mesozoikum og Kænozoikum, og de er stadig uhyre almindelige i vor tids have og oceaner. Deres skaller kan findes opskyllet i store mængder på strande over hele jordkloden.
Muslingeskaller opbygges af lag af to slags kalk-mineraler, nemlig kalkspat og aragonit. Fossile muslinger blev dannet, når sedimentet som de levede i blev omdannet til sten. Mange af de fossile former ligner meget nulevende former, hvilket hjælper os til at forstå, hvordan de levede.
Muslinger har to hårde, som regel skålformede skaller, der omgiver bløddelene. Skallerne er det man normalt finder som fossiler. Nu og da kan man være heldig at finde sammenhængende skaller, men som regel findes skallerne enkeltvis når de er fossiler.
På den indre overflade af en muslingeskal kan man se aftryk efter muskler og sener, som gjorde at dyret kunne åbne og lukke skallerne. Disse aftryk bruger man, sammen med skallens tænder, til at bestemme de forskellige arter af muslinger.
Den stærkt buede skal af muslingen Gryphaea kaldes populært djælvens tånegl, og tidligere troede mange folk, at hvis man gik rundt med sådan en skal, så ville man ikke få ledegigt.
« Tilbage 
