OneGeology Kids banner To be the provider of geoscience data globally Navigation
Main content
Bottom links

OneGeology Kids


Brakiopoder

Brakiopoder eller på dansk armfødder har en meget lang historie på Jorden (mindst 550 millioner år). De ældste former findes i klipper fra tidlig Kambrium. Deres slægtninge lever stadig i vore dage, men de er dog temmelig sjældne i havet i dag. De fandtes i store mængder i Palæozoikum (251 til 542 millioner år siden), og er ofte de mest almindelige fossiler i klipper af den alder. Brakiopoder er marine dyr, og de danner deres egen række (Brachiopoda) i dyreriget. Moderne brakiopoder lever i en række forskellige miljøer på havbunden, og de kan træffes lige fra troperne til de kolde have i Arktis og Antarktis.

Brakiopoder har levet i havene i meget lang tid, og de kan stadig findes der i dag.

Eksempel på en brakiopod

Brakiopoder er nærmest forsvarsløse – deres skal som dækker dyrets organer, er deres eneste forsvar. De fleste arter sidder fæstnet med en bøjelig stilk til et sted med hård bund, for eksempel en klippe, en stor sten eller en skal. Brakiopoder kan ikke flytte sig i deres jagt på føden.

Enkelte arter brakiopoder kan fæstne sig til blød bund, og andre arter ligger på bunden uden at være fæstnet. Stilken er den eneste del af dyrets bløddele, der ikke er skjult af skallerne. Brakiopoder lever af mikroskopiske partikler, som filtreres fra vandet.

Eksempel på en spiriferid brakiopod, som har en vis lighed med en fugl. I Kina kaldes den slags brakiopoder for ‘stensvaler’. Kineserne koger skallerne i vand sammen med forskellige urter for at fremstille medicinske drikke og pulver.

 

« Tilbage Andreas